
VEDTÆGTER
§1 Foreningens formål
Foreningens formål er at fremme mulighederne for helårsbadning i Klitmøller, ved at arbejde for at der stilles sauna til rådighed for foreningens medlemmer, således at interessen for badning, herunder vinterbadning i æ haw, styrkes og vedligeholdes. Desuden medvirke saunaen til at skabe liv og aktivitet nede på landingspladsen og i lokalmiljøet i årets mørke og kolde måneder

§2 Foreningens navn og hjemsted
-
Foreningens navn er ”Klitmøller Saunalaug”
-
Foreningens hjemsted er Klitmøller, Ørhagevej, Thisted kommune.
§3 Medlemskab
-
Som medlem kan optages enhver borger i Klitmøller over 18 år, som kan acceptere foreningens vedtægter og regler.
- Under hensyntagen til, at der fortrinsvis skal være plads til foreningens medlemmer i saunaen, har man som medlem lov til at medtage op til 2 gæster (over 15 år), mod betaling til foreningens mobilepay. Beløbet fastsættes af bestyrelsen. Gæsteordningen evalueres løbende af bestyrelsen, og justeres, hvis der er behov for det.
- Medlemmer skal have en aktiv e-mailadresse. Det er medlemmets eget ansvar at sørge for, at e-mailadressen til enhver tid er aktiv.
- Medlemmer skal være borgere med bopæl eller sommerhus i Klitmøller (max. 10 km. uden for byen). Det er medlemmets eget ansvar at melde sig ud ved fraflytning.

§4 Indmeldelse
-
Indmeldelse sker ved at sende en mail til bestyrelsens kasserer, med ønske om indmeldelse. Medlemskabet er gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent. Medlemskabet løber indtil det opsiges. Der betales kontingent for 1 år ad gangen, svarende 1/10– 31/9.

§5 Venteliste
-
Bestyrelsen kan evt. træffe beslutning om venteliste ved ekstraordinær stor medlemstilgang.
-
Oprykning på ventelisten sker efter anciennitet, således at medlemmer, der har været skrevet på ventelisten i længst tid, først optages i foreningen.
-
Bestyrelsen fastsætter det højeste antal medlemmer i foreningen og bestyrer ventelisten. Bestyrelsen træffer desuden en beslutning om betaling for optagelse på ventelisten.
-
Foreningens medlemsregister føres af kassereren.
§6 Udmeldelse
-
Udmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra d. 30. sept.
§7 Eksklusion af medlemmer
-
Medlemmer kan ekskluderes af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning, hvis de overtræder vedtægter og ordensregler.
-
Det ekskluderede medlem kan få sin sag prøvet på efterfølgende generalforsamling.
§8 Kontingent
-
Kontingentet fastsættes efter bestyrelsens vurdering.
-
Kontingentet opkræves af bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter indbetalingsfrist og opkrævningsform.
-
Kontingent restance ud over 2 måneder fra forfaldsdato medfører automatisk eksklusion, medmindre bestyrelsen finder rimeligt grundlag for at dispenserer herfra.
-
Genoptagelse af medlemskab kan først ske, når restancen er betalt af den ekskluderede.
§9 Generalforsamling
-
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
-
Der skal afholdes generalforsamling i sidste halvdel af september. Kontingentopkrævning skal ud senest 1. september og det skal være betalt senest 1. oktober. Koden ændres umiddelbart efter 1. oktober og der sendes mail til alle, som har betalt
-
Generalforsamlingen indkaldes ved udsendelse af mail til medlemmerne med 14 dages varsel samt ved opslag på foreningens digitale medier.
-
Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og oplysning om tid og sted for generalforsamlingen, samt årsregnskab og budget.
-
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Et forslag kan kun behandles på en generalforsamling, såfremt det enten er nævnt i indkaldelsen, eller medlemmerne på anden måde senest 3 dage (72 timer) før generalforsamlingen er gjort bekendt med, at forslaget kommer til behandling.
-
Ethvert medlem af Klitmøller Saunalaug har adgang til generalforsamlingen.
-
Hvert betalende medlem har én stemme. Medlemmer, der på tidspunktet for generalforsamlingens indkaldelse er i restance med kontingent eller anden ydelse til foreningen, er dog ikke stemmeberettigede.
-
Et betalende medlem kan give fuldmagt til et andet betalende medlem af foreningen. Der kan stemmes ved skriftlige fuldmagter, idet et medlem højst kan have 2 fuldmagter.
-
Beslutninger på generalforsamlinger træffes ved simpelt flertal, undtagen hvor det drejer sig om vedtægtsændringer eller foreningens opløsning.
-
Generalforsamlingen vælger en referent, der fører referat fra generalforsamlingen. Referatet underskrives af referenten, dirigenten og hele bestyrelsen.
-
Dagsordenen er følgende:
-
Valg af dirigent
-
Bestyrelsens beretning
-
Forelæggelse af årsregnskabet samt stillingtagen til regnskabets godkendelse.
-
Forelæggelse af budget til godkendelse og beslutning.
-
Behandling af indkomne forslag.
-
Fastsættelse af kontingent.
-
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
-
Eventuelt. Forslag under dette punkt kan ikke sættes under afstemning.
§10 Ekstraordinær generalforsamling
-
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når en generalforsamling eller et flertal af bestyrelsen eller ¼ af medlemmerne ønsker det.
-
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes pr. mail med 7 dages varsel og med angivelse af dagsordenen.
§11 Foreningens bestyrelse
-
Generalforsamlingen vælger blandt foreningens medlemmer en bestyrelse til at lede foreningen.
-
Bestyrelsen består af 4 bestyrelsesmedlemmer.
-
Bestyrelsesmedlemmerne vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen, således at halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert år.
-
Generalforsamlingen vælger desuden for 1 år ad gangen 1 – 2 bestyrelsessuppleanter.
-
Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand og en kasserer.
-
Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder en af suppleanterne
I bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Ved formandens fratræden konstituerer bestyrelsen en ny formand.
-
Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden ikke bliver mindre end 3, kan bestyrelsen supplere sig selv indtil næste ordinære generalforsamling.
-
Der føres referat fra bestyrelsesmøderne. Referatet godkendes inden eller på efterfølgende bestyrelsesmøde af de bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i mødet.
-
I øvrigt bestemmer bestyrelsen selv sin forretningsorden.
-
Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden.
-
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
-
Beslutning træffes af de mødende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.
-
2/3 af bestyrelsen kan ekskludere et bestyrelsesmedlem, hvis medlemmet gentagne gange ubegrundet udebliver fra bestyrelsens arbejde eller såfremt medlemmet har en skadelig virkning for foreningens virke eller bestyrelsens arbejde. Forslag til eksklusion skal være stillet i dagsordenen sendt til samtlige bestyrelsesmedlemmer senest 3 dage før bestyrelsesmødet.
§12 Økonomi
-
Foreningens regnskab løber fra 1. okt. til 30. september.
-
Regnskabet udarbejdes af foreningens kasserer i overensstemmelse med god regnskabsskik. Revisor reviderer og godkender regnskab.
-
Revisor vælges på generalforsamlingen.
-
Foreningens reviderede årsregnskab samt forslag til budget udsendes til medlemmerne fra bestyrelsen. Budgettet omdeles på generalforsamlingen.
-
Foreningen tegnes af formanden, kassereren og øvrige bestyrelsesmedlemmer af foreningen.
§13 Vedtægtsændringer
-
Forslag om vedtægtsændringer kan kun varetages af en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for.
-
Forslag om vedtægtsændringer som ønsket behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Et forslag om vedtægtsændringer kan kun behandles på en generalforsamling, såfremt det enten er nævnt i indkaldelsen, eller medlemmerne på anden måde senest 3 dage (72 timer) før generalforsamlingen er gjort bekendt med, at forslaget kommer til behandling.
§14 Opløsning
-
Beslutning om opløsning af foreningen kan ske på en ekstraordinær generalforsamling, hvor 2/3 af medlemmerne skal stemme for en opløsning. Såfremt der ikke er fremmødt 2/3 af medlemmerne indkaldes der til en ny ordinær generalforsamling med 4 ugers varsel.
-
Foreningen kan på denne generalforsamling opløses med almindelig stemmeflerhed uanset antallet af fremmødte.
-
I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens faciliteter og evt. formue til lokal forening i Klitmøller, som vil arbejde at fremme saunakultur og helårsbadning.